Visdomstænder
Visdomstænder er de sidste kindtænder som bryder frem
Vi kan få i alt fire visdomstænder, to i overkæben og to i underkæben. Visdomstænder er ikke til nogen gavn. Med tiden er menneskets kæber blevet mindre, og derfor er der som regel ikke plads til visdomstænder, hvorfor de kan give anledning til problemer.
Visdomstænder kan være helt eller delvist frembrudte. De kan i nogle tilfælde føre til komplikationer, i form af betændelse i slimhinden omkring tanden. Det viser sig ved smerte, rødme og hævelse. Tanden kan være vanskelig at holde ren og kan føre til caries og skade på nabotænderne.
Når visdomstanden er fjernet, skal såret have ro. Du skal derfor undgå at være fysisk aktiv det første døgn. Du kan opleve smerte efter operationen. Dog ikke mere end at almindelige smertestillende tabletter kan holde smerterne nede. Kinden kan hæve op og der kan opstå misfarvning, men efter en uge er hævelsen som regel væk igen. På grund af hævelse og smerte, vil man ikke kunne gabe normalt op de første par dage. I nogle tilfælde kan der komme betændelse i såret, hvilket vil give dunkende og stærke smerter. Det kan medføre utilpashed og feber. Det kan derfor blive nødvendig med antibiotikum behandling.
Underkæbens store følenerve og visdomstandens rod ligger hos nogle tæt på hinanden. I så fald er der risiko for beskadigelse af nerven under operationen. Det kan resultere i følelsesløshed, snurren eller en sovende fornemmelse i underkæben. Langt de fleste af sådanne føleforstyrrelser forbigående. I sjældne tilfælde kan de være vedvarende.